Begravelsesguide

Hvad er forskellen på en bisættelse og en begravelse?

Ved en bisættelse bliver den afdøde kremeret og nedsat på kirkegården i en urne. Ved en begravelse bliver kisten sænket i jorden lige efter højtideligheden

Må man udsmykke kisten lige som det passer én?

Både ja og nej. Der vil altid være etiske regler som skal respekteres,

Men i forhold til at male kisten, eller sætte personlige aftryk i form at tegninger, håndaftryk eller andet, ja så er det sjældent man vil møde begrænsninger.

Hvad sker der hvis afdøde ikke er medlem af Folkekirken?

Så vil begravelsen oftest foregå i et kapel eller en anden lokalitet, som er sømmelig til formålet, og vi hjælper selvfølgelig meget gerne med at tilrettelægge og gennemføre en sådan begravelse.

Som alle andre kan afdøde, der ikke er medlem af Folkekirken, blive bisat eller begravet på den kirkegård, som vedkommende føler sig knyttet til. Priserne kan variere en lille smule fra den ene til anden kirkegård.

Hvor skal jeg anmelde et dødsfald?

I dag sker anmeldelsen via dødsattesten som digitalt bliver indberettet af lægen. Derudover indberetter vi – på familiens vegne – til begravelsesmyndigheden, skifteretten, kommunen m.m.

Hvornår skal begravelsen foregå?

Ifølge begravelsesloven skal man have foretaget begravelsen inden 8 dage. Men da det ikke altid kan lade sig gøre, vil man – med en fornuftig begrundelse – sagtens kunne få den udsat i 14 dage. Skal der yderligere udsættelse til, vil det være en afgørelse, som vi søger embedslægen om.

Kan man frit vælge kirke?

Nej. I princippet hører man til kirken i det sogn, hvor man bor. Men har man tilknytning til en anden kirke, vil Den danske Folkekirke, næsten altid give lov til at begravelsen foretages et andet sted. Men i alle tilfælde skal der dog rettes forespørgsel til den pågældende kirke, hvilket vi selvfølgelig hjælper til med.

Kan man frit vælge præst?

Nej. I princippet hører man til præsten i det sogn, hvor man bor. Men der kan jo være grunde til at ønsker en anden præst, og i de tilfælde skal der rettes forespørgsel til denne.

Man kan løse sognebånd til en bestemt præst udenfor sognet, og dermed sikre at pågældende vil foretage højtideligheden, når man dør

Hvem skal opgøre boet?

De efterladte opgører selv boet. Men er man i tvivl om man selv kan, eller er der juridiske forhold, som gør opgørelsen besværlig, er det fornuftigt at få hjælp hos en advokat. Vi har en advokat tilknyttet, og her kan man – uden beregning – få en juridisk gennemgang af sin situation på ca. 1 times varighed. Derefter kan man så beslutte om man har brug for advokathjælp.

Hvis boet er stærkt forgældet eller man i familien er meget uenig, kan man altid bede om en offentlig bobestyrer, som skifteretten udpeger. Hvis der er midler i boet, betaler boet for denne ydelse. Er der ingen midler betaler det offentlige. I vores samtale med familien gennemgår vi alle de muligheder for boets opgørelse.

Må man blive begravet i sin have?

Ja. Hvis man ejer et jordstykke på mere end 4 tønder land, kan urnen hensættes her. Man skal dog søge om tilladelse og jordstykket skal tinglyses, således at fredningstiden for det pågældende jordstykke kan overholdes. Disse ansøgninger hjælper vi dig selvfølgelig også med.

Kan man få sin aske spredt over vandet?

I dag skal man skriftligt tilkendegive, at man ved sin død ønsker at få sin aske spredt over havet. Dette kan gøres i et livstestamentet eller på en speciel formular, der kan findes her.

Såfremt familien ved at det var afdødes ønske, men at man ikke har det på skrift, så vil man på en tro-og-love-erklæring søge begravelsesmyndigheden om dette, og i begge tilfælde hjælper vi selvfølgelig familien.

Hvem kan hjælpe mig med at skrive mindeord og annonce?

Vi hjælper dig med alt vedrørende annoncering og kontakt til aviserne vedrørende mindeord, m.m