Din lokale bedemand
Har du lige mistet og skal igang med planlægningen? Kontakt os og lad os guide dig videre i forløbet.
Dine ønsker og behov
Hvis du lige har mistet og skal i gang med at planlægge bisættelse eller begravelse, så er det bedste du kan gøre at ringe til os og lad os guide dig videre i forløbet. Hvis dødsfaldet er sket på sygehus, skal vi først og fremmeste aftale et møde, hvor vi sammen sætter os ned og taler tingene igennem.
Samtalen kan holdes hos os i Frederikssund Begravelsesforretning i Havnegade 13 i Frederikssund eller i dit hjem, alt efter dine ønsker og behov.
136 års erfaring
Er dødsfaldet sket i hjemmet, på hospice eller plejehjem, så er det vigtigste måske at få aftalt hvordan og hvornår vi kan komme og hente afdøde.
Vi har erfaring for at det er bedst at dele tingene lidt op, og derfor vil vi ofte komme og lægge i kiste den ene dag og så aftale samtale med de pårørende til en af de nærmeste dage.
Husk samværet
Som pårørende kan du nemligt være træt og fortumlet, eller tingene kan føles lidt uvirkelige. Måske har man siddet oppe og våget i dage og nætter, eller måske er alting gået for hurtigt, så man har svært ved at følge med. Under alle omstændigheder er det ofte en god ide at få hvilet, sovet, eller bare være sammen om sorgen med de nærmeste, inden du skal tage stilling til en masse spørgsmål, underskrive papirer og modtage rådgivning om økonomi og skifteret.
Når du ringer til os og har behov for hjælp, så spørger vi ind til nogle få ting i forhold til ønsker om bisættelse eller begravelse fra kirke eller kapel. Vi kan sagtens tage fat i præst og kirke på dine vegne og måske få sat en dato med det samme, hvis der er behov for at kunne varsle familie og venner ret hurtigt.
Fri planlægning
Nogle steder kan du læse at dødsfaldet skal meldes inden to dage og bisættelsen finde sted indenfor 8 dage. Det er gamle regler. I dag registreres dødsfaldet i cpr-registeret når lægen har skrevet dødsattest, og det er bedemanden, der efterfølgende anmelder dødsfaldet til sognet, når detaljerne er på plads.
Reglen om de 8 dage er også erstattet af en stående dispensation, så man altid kan planlægge frit indenfor 14 dage. Det er også muligt at vente længere tid, da skal bedemanden blot søge om udsættelse hos Styrelsen for patientsikkerhed.
Det kan vi i reglen klare uden problemer.
Vi sørger for al nødvendig kontakt med myndighederne.
Vi hjælper med at udfylde og indsende dødsanmeldelsen korrekt.
Vi koordinerer alle aftaler med præst og kirkegård uden besvær.
Vi hjælper med formulering og indrykning af dødsannonce.
Vi vejleder dig og søger om de tilskud, du måtte være berettiget til.
Vi står klar til at hjælpe dig – trygt og professionelt.
Vi koordinerer sammen
Vores bedemandsforretning hjælper med det hele
En afdød skal begraves eller bisættes inden for otte dage. Dog er der en stående dispensation på op til 14 dage, hvis det ønskes. Som bedemandsforretning hjælper vi med alle de nødvendige forberedelser.
Sammen koordinerer vi det hele, så du og de øvrige pårørende kan føle jer trygge gennem hele forløbet.